D 17/7-2011.

Hjem.

Projekt solid hale på T-Rex 500ESP.

Jeg har ikke mindre end 2 gange prøvet at en af de 2 skruer, der holder bladholderne til den bageste rotor knækker. Det er egentlig ikke fordi det er så slemt i sig selv, men FØLGESKADERNE ER ENORME!
For det første mister jeg halen og den i sig selv koster Kr. 150. Akselen bliver skæv. Den lille dims styretrekanten sidder på bliver skæv og styretrekanten bliver også skæv. For at det ikke skal være løgn, så falder helikopteren også ned og andre ting går i stykker.
Det er jeg bare ved at være rigtigt, rigtigt træt af....
På "HeliFreak" fandt jeg en tråd hvor en havde lavet en modifikation, der skulle fjerne sløret i halen ved at forspænde tryklejerne. Jeg prøvede dette, men efter 2 flyvninger var der igen slør i systemet og det var ikke sådan at justere væk igen da skruerne var limet i...
I stedet lagde jeg en plan, der gik ud på at montere et stykke 3mm gevind i bladholderen og et leje mere (til at fjerne sløret) og spænde det hele sammen med en selvlåsende møtrik, så det kan justeres. Her er billeder, så du kan se hvordan det laves.

 

 

 

 

 

 

Det første jeg gjorde var at spænde klumpen op i en drejebænk og fjerne det yderste stykke på 2mm.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dernæst satte jeg en borepatron i pinoldokken og borede et 2,5mm hul 7,0mm ind i begge ender af klumpen.
Sørg for at "det løber", inden du borer. Jeg ved ikke om det er nødvendigt, men jeg lavede en "ren kant" med et pinolbor inden jeg borede hullet, for at være helt sikker på at det var centreret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at gevindet bliver helt lige og løber sammen med klumpen lavede jeg de første omdrejninger i drejebænken. Det gør man ved at sætte snittappen fast i føromtalte borepatron og skubbe til pinoldokken samtidigt med at man med håndkraft drejer centrérpatronen. Husk at pinoldokken skal sidde løst. Det gøres med en spidstap og når begge ender er lavet kører man i bund med en bundtap. Det sidste bør gøres mens man holder det hele i hånden, for at få følelse med, hvornår tappen er i bund.
Det er også her vigtigt lige at starte drejebænken først, for at kontrollere at "det løber"!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu rengør man med acetone både hullerne og de 2 hærdede 3mm skruer, der er lange nok til at blive skruet i bund og skåret af så der er mindst 11,30mm rent gevind tilbage. Inden man skruer skruerne i hullerne smører man indersiden af hullerne samt skruen ind i et tyndt lag epoxylim. Jeg brugte "Bostik Metal Strong Epoxy", der er helt fantastisk stærk. Fjern med stor grundighed det overskydende epoxy. Lad det hærde i 12 timer og læg det eventuelt bagefter et par timer i ovnen ved 100ºC, for at gennemhærde det.

Til sidst skæres skruehovedet over og stumpen trimmes til 11,3mm (se tegning).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det rengjorte gevindstykke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man se rækkefølgen af de dele, der skal bruges.

Først Tryklejet. Herefter en lille spændeskive. Spændeskiven er MEGET vigtig. Den sørger for at kraften går fra tryklejet, igennem inderringen på det ekstra kugleleje og ud til den selvlåsende møtrik.

Hvis man kigger efter, kan man se at spændeskiven ikke er helt rund. Det er fordi jeg ikke havde nogle der var små nok. Det er MEGET vigtigt at spændeskiven IKKE rører kuglelejets yderring. Hvis man ikke har spændeskiver i den rigtige størrelse og sliber nogle mindre skal man huske at fjerne eventuelle grater, der måtte komme i kanten, så de får den rigtige kontakt med trykleje/kugleleje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan ser det ud "monteret".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man samler det hele, justerer man den selvlåsende møtrik, så der ikke er noget slør og der er et "passende" tryk på tryklejet uden at det går for stramt.

På mine bladholdere var der en anelse slør mellem kugleleje og bladholder. Jeg gjorde det at jeg på det sted billedet viser, lagde en lille klat kontaktlim, hvorefter jeg med en nål drejede lejet rundt, så limen kommer "hele vejen rundt". Jeg brugte kontaktlim fordi det skal kunne justeres. Silikone ville nok være bedre, men det har jeg ikke...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man bør afbalancere hele rotoren inden montering. Eventuelt materiale der skal fjernes gøres ved at slibe yderst på bladholderen, indtil "den er der"! Desværre kan jeg ikke vise dette, da denne bladholder var i perfekt balance.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da der ikke er ret meget plads mellem rotorblad og selvlåsende møtrik er det nødvendig at slibe en lillebitte smule af bladet, for at det kan "bøje af", i tilfælde af at det rammer jorden. F.eks ved en obskøn landing...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Halerotorbladene bør selvfølgeligt også afbalancres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det gøres ved at slibe lidt af den tunge tip, indtil balancen er i orden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses det hele sat på. Man kan se at de skruer der holder bladene på plads er overdrevne. Det skyldes at jeg har set "Finless Bob" (HeliFreak) lave det samme i en eller anden video. Faktisk var det noget jeg jeg var meget skeptisk over...

Jeg lavede et forsøg, uden blade og uden skruer. Jeg havde afmonteret linket til haleservoet, så jeg kunne trække i stangen manuelt. Med fulde omdrejninger på det hele skulle der ENORMT MEGET KRAFT til at få halen ud i yderstillinger. Med vægtene monteret skulle der næsten ingenting til og det hele returnerede kun langsomt til midterstilling. Med blade på skulle der mere til at dreje halen, så lidt mere vægt eller at flytte vægten længere ud ville kunne eliminere denne effekt (der på engelsk kaldes "the tennis racket effect") helt. Så det viste sig altså at det forsøg Bob lavede var OK!

Her kan man også se hvor tæt bladet er på den selvlåsende møtrik.

Efter flere flyvninger er der stadig overhovedet intet slør i systemet.

 

 

Tak til Jens Jacobsen for lån af drejebænken!

 

Hjem.