D 23/9-2013.

Hjem.

Min Goblin 500.

Denne side ses bedst i 1280X800 eller højere.

 

 

Efter i længere tid at have haft en lidt øv-fornemmelse, når jeg skulle flyve med min Align T-Rex 500ESP besluttede jeg at sælge den og min Align T-Rex 600CF, for at give plads og økonomisk råderum til at anskaffe en Goblin 500 fra firmaet SAB. Jeg besluttede lige fra starten at den skulle være potent med en voldsom motor. Jeg ville også have en full size VBar på den og motoren skulle være styret af VBar'en (extern govenor). Eftersom der skulle være ekstern govenor var det ikke nødvendigt med en dyr og fancy ESC og jeg købte en YEP 100 fra Hobbyking (YGE 100 kopi) samt en HobbyWing Phase sensor (omdrejningsføler). Som swashservoer valgte jeg Align ds515M og haleservoet blev en MKS ds980 jeg havde liggende i forvejen. Endvidere har jeg monteret en Gryphon Agena BEC som strømforsyning til det hele.

 

 

 

 

 

 

 

Efter lidt ventetid kom de første ting med posten. Kassen med kittet, swashservoer og lidt luksusværktøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er gået i gang med at pakke ud og samle helikopteren. Et kig ned til aluminiumsdelene. Det ser rigtigt godt ud!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulfiberframen samlet. Det hele passer rigtigt godt sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Batteri frigørelsesdimsen (Battery release thingy).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landigsstellet samlet. Her havde jeg været lidt for hurtig, for det bageste skal ikke samles før det er monteret på framen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Framen monteret på landingsstellet. Det vejer næsten ingenting.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den underste plade i den sandwich mekanikken lidt simplificeret består af. De er kun holdt fra hinanden af 4 stand-offs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den samlede hovedmekanik. Den smule slør der er i akslernes længderetning bliver fjernet af medfølgende shims. Det hele passer vildt godt sammen og man mærker tydeligt at der her er tale om virkelig kvalitet!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I går aftes modificerede jeg en 4025-aksel, så den passede til denne 4020-1350 motor. Den nye er på 6mm istedet for 5mm. Det gør at jeg slipper for at bruge en bøsning, hvilket jeg syntes er en lidt vattet løsning. I samme ombæring kom der nogle bedre lejer i som blev fyldt op med fedt. Da jeg samlede motoren igen kom der loctite 648 mellem aksel og lejernes inderring. Så holder det helt usandsynligt længe helt uden vedligeholdelse. Desværre er det drivhjul, der følger med kittet med 18 tænder og jeg skal kun bruge en med 16 tænder til denne motor. Det har jeg bestilt og med lidt held kommer det på tirsdag. Samtidigt bestilte jeg nogle "Quick release canopy"-dimser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rotorhovedet virker ekstremt gedigent.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så blev halerotoren færdig. Jeg var lige ved at samle den med det ene trykleje vendt forkert. Heldigvis var der en lille indre stemme, der fortalte mig at jeg lige skulle kontrollere det en gang mere. Dette er den første halerotor jeg har set i mange år, der rent faktisk er dæmpet. Det er gjort med O-ringe ligesom i hovedrotorhovedet. Sidst jeg har set en dæmpet halerotor var på nogle af mine første helikoptere (X-Cell 40 og X-Cell Pro).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En detalje fra halen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Styringen af halens pitch foregår med denne lille dims.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hele halen sat sammen. Det kunne godt minde lidt om halen fra en Logo?
Det er næsten lige som i gamle dage (X-Cell) at samle denne helikopter. Det eneste der er sat i/sammen fra fabrikken er lejerne. Resten skal jeg selv samle. Herligt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag har jeg sat haleservoet på plads. Det lyder ikke af meget, hvilket det heller ikke er  Jeg måtte nøjes med et MKS ds980 servo jeg havde liggende i min rodeskuffe, men det går nu nok...
Ud over det så har jeg opdateret min nye VBar silverline til V5.3.4 Pro. Det kostede selvfølgeligt Kr250, hvilket skal lægges oven i de Kr 2500 den koster i forvejen. Det er sgu en dyr flight computer...
Jeg fik også indstillet VBar'en til min S-Bus modtager og sat den rigtige pulsbredde til haleservoet (760μs), så jeg kunne sætte servoarmen perfekt i midten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er "hylsteret" og hovedmekanikken sat sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her har jeg fået monteret servoer. Servoarmene har jeg nulstillet i midten inden jeg har sat det sammen.
Servoarmene er beregnet til store helikoptere og jeg har lavet et ekstra hul til kuglen og derefter savet det overflødige af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et lille overbliksbillede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her til aften tog jeg mig lige sammen til at klaske en swashplade på. Det er faktisk den der er hele "hemmeligheden" bag hvordan en helikopter fungerer...
Der kommer ikke mere på rotorakslen lige foreløbeligt, da denne swashplade skal rettes op med et specielt værktøj, så jeg er sikker på at den sidder absolut vinkelret på akslen i hele dens vandring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig blev motoren monteret. Der måtte lidt tilpasning til for at det forreste remhjul sad rigtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tandremmen mellem motoren og trin 1 af udvekslingen. Jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det endnu.. Jeg har ikke nogen erfaring med noget sådant fra nogle andre radiostyrede legetøjshelikoptere jeg har haft.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag ankom de batterier jeg har tænkt mig at bruge. På nogle fora er der nogle, der mener at de er dårlige, "puster sig op"... Jeg fik dem bestilt før jeg læste disse indlæg. Nu håber jeg bare at dem der har haft de erfaringer har købt dem for små og utilstrækkelige at de er gode nok, for de har ikke været billige...
De ankom i god behold og alle 36 celler er i orden.
Hvis jeg keder mig kan jeg give mig til at lodde nogle rigtige stik på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag fik jeg så endelig fat i de allersidste dele. Det er en ESC (Electronic Speed Controller) og dertil hørende programmeringskort. Det er en piratkopi af en "YGE" og den skulle efter sigende være nøjagtig mage til i praksis. Det bliver spændende om det er tilfældet.
Så nu kan jeg endelig komme i gang med at nørde lidt igen. Der er dog ingen grund til at skynde mig, da vejrudsigten ser mildest talt traumatisk ud i lang tid fremover. Øv...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I går loddede jeg ledninger på ESC'en. I dag har jeg monteret og programmeret den, så den kan bruges med external govenor (HobbyWing). Jeg frygtede programmeringen af den, men jeg fik mig sat ind i proceduren uden at ødelægge noget. Der er ikke meget plads til al den elektronik og ledninger på så lille en helikopter, men det går nok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter Ca 30 flyvninger opdagede jeg at krympeflexen omkring ESC'en var smeltet. Jeg tog en køleplade fra et gammelt grafikkort og tilpassede. Efter denne lille modifikation tror jeg nok det skal holde i rigtigt lang tid. Det er kun hvis jeg laver meget energikrævende manøvrer i meget lang tid at den nu bliver varm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et nærbillede af omdrejningssensoren (Phase Sensor). Den er kun Ca 25X8mm. Den er kommet til at sidde lidt uheldig, så når det hele skal sættes endeligt på plads, så kommer den til at sidde et andet sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses BEC'en og Phase sensorens placering under helikopteren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Både VBar og modtager er der plads til i rummet bagtil. Modtageren er klistret fast til VBar med dobbeltklæbende tape og VBar er sat fast med velcro.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så kom halen på. Det var der ikke så mange ben i!

En lille update: For at remmen til halen skal være stram nok til voldsomme manøvrer gøres følgende: Man løsner de 4 skruer, der holder halerotoren på plads. Dernæst kommer man et batteri i helikopteren. Til sidst holder man helikopteren i halerotoren, så det er helikopterens vægt der strammer remmen. Mens den hænger der strammer man de 4 skruer. Hvis man kun flyver sportsflyvning, så er det ikke nødvendigt med batteriet monteret mens man strammer de 4 skruer. Dette trick kommer fra "HeliFreak".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den påsatte hale i underligt perspektiv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har lige været ude at prøveflyve svineriet i haven. Den fløj umiddelbart, men der var en del justeringer på halen førend den opførte sig rimeligt tilfredstillende. Til sidst havde jeg den lige en tur omme på ryggen, inden den kom ind igen. Den føles rigtigt sjov og meget aggressiv. Jeg glæder mig til at komme ud på flyvepladsen og mosle den lidt.
P.S. ER den ikke bare en fin lille helikopter?

 

 

 

 

 

 

 

 

Idag fredag d 25/10-2013 var jeg for første gang ude at flyve rigtigt med den ude på min flyveplads. Det viste sig at remmen til halen skulle være meget mere stram end jeg regnede med. Jeg måtte stramme den 2 gange før jeg kunne presse helikopteren uden at remmen klaskede mod sig selv og/eller halebommen. Gain på halen skulle også reduceres betragteligt for at få den til at holde op med at hunte. Dette i særdeleshed i tic-toc manøvrer. Jeg fik dog styr på sagerne!
YEP ESC'en virkede helt efter hensigten sammen med VBar eksternal govenor og HobbyWing phase sensor. Alt så også normalt ud ved hjemkomsten. Tonny kom forbi og tog nedenstående billede.


Det er en totalt herrefed helikopter!


 

Januar 2014: Jeg har nu fløjet med den Ca 80 ture. Ved manøvrer hvor jeg bruger elevator heftigt som F.eks. i Tic-Tocs har helikopteren en kedelig tendens til også at vippe en anelse til siderne. Jeg har ikke kunnet justere det væk og jeg er kommet til den slutning at det er Align ds515M servoerne der ikke er stærke nok. Jeg tror at der sker det at de bliver belastet tæt på max og derfor ikke længere er helt lige hurtige, hvilket giver bevægelserne fra side til side. Jeg besluttede at gå all in og købe BK servoerne fra SAB både til swashpladen og halen.

 

 

 

 

 

 

 

 

De 4 nye servoer. 3 Stk DS-5001HV til swashpladen og 1 Stk DS-7005HV til halen.
Jeg har også valgt servohorn fra SAB. De minder meget om de servohorn Mikado laver, altså helt vildt hårde og stive.

De udmærker sig alle ved at kunne bevæge sig 60 grader på 0,03s og kunne slæbe 10,5 Kg. Dette ved 8,4V som er den spænding jeg nu har stillet BEC'en til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses de 3 ualmindeligt lækre af udseende BK DS-5001HV servoer monteret i helikopteren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da det har vist sig at min "swash-leveler" er skæv og da jeg ikke har fået købt en erstatning valgte jeg at bruge "stripse-metoden" til at rette swashpladen op med. Selv om metoden er yderst primitiv, så har den alligevel 3 fordele. Den er billig, nøjagtig og man skal ikke have rotorhovedet af først.
Det går i al sin enkelthed ud på at montere en strip og bøje den så den kan nå ned til de 3 punkter på swashpladen, hvor kuglerne er monteret. Man rutcher nu stripsen op eller ned, så den lige nøjagtigt flugter med et af de 3 steder på swashpladen. Fidusen er nu at justere swashpladen, så stripsen flugter med alle 3 punkter, når man drejer rotorhovedet.
Metoden kræver at man har sine øjne i samme højde som stripsens spids. Selv bruger jeg en lup for at være sikker på at stripsen lige nøjagtigt flugter. Faktisk så sørger jeg for at der er Ca 0,05-0,1mm mellem strips og swashplade (på øjemål).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det nye haleservo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter prøveflyvning med de nye servoer opfører helikopteren sig perfekt uden underlige tendenser !!

 

 

 

 

Hvis nogen skulle være interesserede i de samlede udgifter til dette lill projekt, så er de her:

Kit Goblin 500                     4195
Swashservoer DS-5001HV      2100
Haleservo DS 7005HV            700
BEC Gryphon Agena             513
VBar Silver Line                   2376
Opdatering til Do                   250
Motor HKII 4020-1350           1215
ESC YEP 100A                    500
HobbyWing Phase Sensor       50
16 tands pulley                      80
Quick canopy release              150
Modtager Futaba R6203SB     525 

I alt                                      12654

Hertil kommer udgiften til 6 Stk batterier. Kr 2690

 

 

 

Hjem.