Min hjemmelavede HexaKopter.

Hjem.

Efteråret 2012 havde jeg lyst til at lave en Multirotor selv. Efter at have tænkt over tingene og spurgt folk lidt til råds, besluttede jeg mig for at det skulle være en HexaKopter. Hexa fordi sådan en efter sigende skulle kunne tåle at miste motorkraft på den ene arm uden at styrte. Jeg valgte at det skulle være i en "I"-konfiguration, så jeg kunne placere kameraet lidt fremme og derved undgå at landingsstellet kom med på videoen.

Jeg havde endvidere besluttet at den skulle tegnes i CAD programmet "Inventor", så jeg kunne prøve om det hele passede sammen uden at fremstille noget. Problemet var bare, at jeg ikke havde noget erfaring med dette program overhovedet. Da jeg havde fremstillet en kameragimbal på gammeldags manér besluttede jeg at jeg ville tegne denne i Inventor og bruge det som en slags "øvelsesopgave", inden jeg tegnede dronen, så jeg var lidt fortrolig med de mest grundlæggende funktioner i dette program. Efter Ca 3uger, hvor jeg biksede med programmet i en rum tid næsten hver dag kom der noget brugbart ud af det og det endte ud med at jeg lavede denne lille animation af kameragimbalen: GimbalAnimation.


Efter endnu (mindst) 3 uger havde jeg tegnet dronen som jeg gerne ville have den og Dette blev resultatet.
Alle CAD-filerne i Inventor 2013 format kan hentes her. Brug dem eller misbrug dem men lad være med at bilde nogen ind du selv har lavet dem.
GoPro kameraet og propellerne har jeg ikke selv tegnet. De er hentet på "GrabCad". Der var jo ikke nogen grund til at gøre det hele mere besværligt end allerhøjest nødvendigt, vel?

Designet af motorbefæstigelserne med de integrerede maskinsko er ikke mit eget men er noget jeg frit har taget fra de droner "SmartDrones" laver. Kendskabet til dette firma fik jeg gennem min gode ven Jens, der er den lykkelige ejer af en "SD-R625" fra dette firma.

 

 

 

 

 

 


I stedet for at måle alle delene op på gammeldags manér foreslog Jens at man nok kunne skrive tegningerne ud på printeren og med en kørner lave mærker igennem papiret og bagefter tegne delene op ridsepen, lineal og passer. Dette viste sig at være en rigtigt god idé. Nøjagtig, nem og meget hurtigere end den konventionelle måde at gøre det på. Bagefter savede jeg delene ud med dels en løvsav med metalklinger og dels en hurtigsliber med påmonteret skæreskive.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man se, hvordan motorgondolen i virkeligheden er lavet. En enkel og smart konstruktion!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et billede af verdens mest high-tech maling-omrøre-pinde!
De mangler kun at få monteret aluminiumsforstærkningsringene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da armene var færdige prøvede jeg at sætte en motor på og syntes at det så rigtigt godt ud!
På den færdige konstruktion bliver stort set alle skruer og møtrikker af rustfast stål, fordi det skinner!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er den øverste og nederste plade i selve kroppen ved at blive gjort klar til at blive mærket ned i kulfiberpladen. Jeg gjorde mig rimeligt umage med at få så meget som muligt ud af det kulfiberplade jeg havde, selv om det jeg havde købt var rigeligt til formålet.
Forøvrigt er dette min kulfiberpusher.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er de fleste af de dele, der skal bruges. Dog mangler der en aluminiumsting, der sidder forrest i dronen. Den kunne jeg ikke lave på dette tidspunkt fordi Jens's fræser havde ødelagt nogle tandhjul. Dem fik han dog senere styr på og der var masser at gå i gang med. På dette tidspunkt var jeg temmelig nervøs for at hullerne i pladerne og de aluminiumsdimser der skal holde armene ikke var præcist nok lavet, så det ville blive svært at samle. Jeg borede alle huller med et 3,2mm bor, så der var lidt at give af, når jeg skulle samle det hele.

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er kroppen samlet og min bekymring omkring hvorvidt det hele passede sammen viste sig at være helt overflødig. Jeg måtte kun justere 1 (et) hul for at det hele gled sammen. Her kan man også tydeligt se den aluminiumsdims, jeg omtalte før. Det er den med firkantet hul.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser man kroppen fra neden. Det store hul er en slags kabelbrønd. Her kan man se at jeg har afrundet de før skarpe kanter på de inderste aluminiumsfastgøringer til armene, Dette for at de ikke skal gnave hul i de ledninger, der går tæt forbi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et billede, hvor man kan se det hele i et lidt større perspektiv. Den elektroniske vinkelmåler, der står til højre for dronen brugte jeg til at få armene drejet, så pladerne hvorpå motorerne er monteret, sidder helt vandrette.

For øvrigt var det helt vildt lækkert, at stå og veje denne tingest i hånden. Der var ikke meget "hjemmelavet-følelse" over det!

 

 

 


 

 


 

 

 

 

 

Efter monteringen af ESC'erne med alle ledninger monteret og loddet, viste det sig at blive noget af en fuglerede. I virkeligheden er det faktisk VÆRRE end det ser ud på billedet...

Selv om det bliver besværligt at skulle skifte en ESC med strømledningerne loddet, så valgte jeg alligevel at gøre det på grund af den øgede driftsikkerhed det medfører. Ledningerne ud til motorerne er samlet med stik. Disse stik er sikret med en helt ny type "lærredstape", der har en rigtigt god vedhæftningsevne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle ledninger til oversiden af dronen bliver trukket gennem en af de 4 huller, der er i toppladen. På denne måde håber jeg at det giver et mere "clean" look.
GPS antennen og motorerne har også fundet deres plads.

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Her er Modtageren og styringen sat i. Jeg har valgt en 14-kanals modtager fordi jeg senere måske vil eksperimentere med en anden Gyrostyring af kameragimbalen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til at beskytte elektronikken, har jeg brugt en tilpasset tupperwarelignende skål. Det er noget Jens har fundet på og jeg syntes det er en rigtigt god idé! For øvrigt var det også ham. der forærede mig skålen og også den første skål, som jeg ødelagde...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er dronen så kort tid inden sin første testtur. Landigsstellet har jeg rippet fra min Gaui 500x, der nok får monteret sit originale landingsstel, da den jo ikke behøver være så høj uden kameragimbal.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den allerførste flyvning foretog jeg i gadelygtens skær (i hvert fald starten) kort tid efter at billedet herover blev taget. Allerede på denne flyvning fik jeg en god fornemmelse af hvad jeg havde med at gøre.
Denne fornemmelse blev bekræftet på den efterfølgende flyvning dagen efter. Den havde ikke rigtigt nok kraft syntes jeg og den havde også nogle problemer med at rette sig selv op, når tingene gik lidt skævt. Desuden kunne den godt finde på af sig selv at rotere mod venstre og når jeg selv roterede den mod højre havde, nogen gange, en kedelig tendens til at kæntre...
Batterierne på denne flyvning var 2 parallelkoblede 2200mAh 3s batterier.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et billede af den set lidt fra neden.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Senere samme dag (tror jeg) monterede jeg kameragimbalen og GoPro kameraet. Den kraftesløshed jeg oplevede ved de første flyvninger var absolut ikke blevet bedre af den ekstra vægt!
Da jeg landede med den efter endt videoseance brækkede det ene ben. Det var fordi den endnu engang kæntrede. Denne gang bare tæt på jorden. Andet skete der dog ikke.

Da jeg kom hjem og kiggede på videoen kunne jeg se at den var helt sløret på grund af højfrekvente vibrationer. Jeg fandt ud af at propellerne ikke "sporede" (mærkeligt). Årsagen var en kombination af måden propeladapterne er konstrueret på, samt at de "indlæg" jeg havde brugt til at lægge mellem propeladapteren og propellen, for at udligne forskellen mellem de 2. Propeladapterne er 5mm og hullet i propellerne er 8mm. Jeg havde købt dem hos microkopter i Tyskland og de er simpelthen for dårligt fremstillede. Alt for meget slør både på akslen og propellen. Jeg drejede nogle selv og så kørte alle propellerne perfekt.

Selv om dette måske nok havde løst problemerne både med vibrationer, kraftesløshed og underlige styreegenskaber, bestilte jeg nogle nye batterier på 4s 5000mAh, et nyt landingsstel, samt 10 Stk silikonevibrationsdæmpere til kameragimbalen.


 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man tydeligt se siliconedæmperne jeg har monteret mellem hexakopteren og kameragimbalen.
Dæmperne er købt hos "
RS Components A/S" og der er tale om disse dæmpere.

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg havde købt 10 Stk af de ovennævnte dæmpere, besluttede jeg mig til også at vibrationsdæmpe der hvor kameraet er monteret (better safe than sorry, just in case og bla, bla, bla).

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved den efterfølgende flyvning med større batterier ordnede propeller og vibrationsdæmpere virkede det hele totalt perfekt!
Ingen mærkelige tendenser med styringen, masser af power og krystalklart video.
Den uredigerede video i full HD kan ses her.

Det landingsstel jeg har bestilt (dette) hos SmartDrones er i skrivende stund desværre ikke hverken afsendt eller modtaget og i stedet har jeg sat 3 af de gamle ben på hver anden arm. Det fungerer selvfølgeligt godt nok, men det er noget skrøbeligt lort, der VIL knække på et tidspunkt...
Jeg har haft kig på "Cinestar" multirotorerne og jeg kan virkeligt godt lide den måde deres landingsstel er lavet. Måske jeg laver sådan et sæt...

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig kom landingsstellet fra SmartDrones. Selv om det kun vejer 59 gram og jeg har givet en formue for det, så er jeg allerede i gang med at lave et nyt et. Det bliver en kopi af det "Cinestar" laver, fordi jeg syntes det ser vildt formidabelt godt ud...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man se at jeg har fastgjort det med et par tværgående stivere og maskinsko. Selv om jeg har brugt lidt tid på det ender det nok med at det aldrig kommer ud at flyve fordi jeg hellere vil have et andet på.

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Afmærkningen af de nye ben i 1,5mm kulfiber. Selv om det i sig selv er noget relativt enkelt, så syntes jeg at det er min til dato mest avancerede "kulfiberopgave". Det skal skæres meget nøjagtigt ud for at komme til at se godt ud, der er tale om temmelig tynde profiler hvilket også kræver at jeg er nøjagtig og sidst men ikke mindst: Der er ikke mindre end seks stykker!
Det bliver spændende at lave og sætte sammen til sidst!

 

 

 

 

 


 


 

 

 

 

 

 

Her knap 24 timer senere er det nye landingsstel sat på. Jeg startede på det i formiddags og var færdig ved 2-tiden, hvor jeg tog ud til Jens og borede hullerne, så de kunne blive ordentligt præcise. Selv syntes jeg det ser helt vanvittigt fedt ud og jeg er glad for at jeg tog mig tid til at fremstille det.

 

 

 

 


 


 

 

Sådan ser det syntetiske billede af dronen med det nye landingsstel ud.

 

 

Hjem.