Hjem.

BeastX.

Med alt den polimik omkring Flybarless systemer (FBL), syntes jeg at det var på høje tid at prøve det selv.

Vinteren 2009/2010 kom Align med deres bud på et FBL system. Det kostede ikke en formue og både rotorhoved og controller var inkluderet. Jeg bestilte det hos Rotordiscen, men af grunde jeg ikke selv er helt klar over fik jeg kolde fødder et par dage efter afbestilte jeg det igen. Senere viste det sig at der var en masse problemer med det. Helt specifikt var det umuligt at opnå konstant pirohastighed, når halen blev udsat for varierende belastninger. Hvorvidt dette problem på nuværende tidspunkt er blevet løst tilfredsstillende ved jeg ikke.

Så var  der faktisk kun "Skookum" og "VBar" (Mikado) tilbage som jeg vidste var i orden , fordi jeg har set begge systemer i brug.

Lidt senere på året kom "BeastX" på banen med et system, der trods en nærmest latterligt lav pris blev påstået som et godt system. Kunne det nu være rigtigt? Her i November måned 2010 lykkes det faktisk ikke for mig at finde noget negativt omkring BeastX, så jeg købte sådan en samt et FBL-hoved fra Align til min KO600ESP.

 

 

 

 

 

 

Sådan fremtræder svinet med FBL hoved på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og således ser selve rotorhovedet ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at få plads til det hele og samtidigt kunne justere enheden har jeg valgt at fjerne den nederste "Gyromount" og placere BeastX på undersiden af den øverste. Det er noget af en fuglerede, men hovedsagen er at det fungerer!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan man se hvor let tilgængelig de 3 justeringsskruer er med denne monteringsmåde.

Den måde de 2 første skruer er på, er sådan Ca som de skal være med min måde at flyve på. Den sidste skrue mangler jeg at eksperimentere lidt med.

 

 

 

 

 

 

Opsætningen af BeastX er ikke det store problem, blot man følger manualen til punkt og prikke. Det eneste problem jeg havde var at jeg skulle flytte kuglerne på armene til swashservoerne længere ind mod midten, for at kunne opfylde de krav, der bliver stillet under grundjusteringen under punkt "J". Jeg havde kort forinden læst en eller anden udtale sig om at "den er lige så let at indstille som en gyro". Det passer ikke. Det er meget mere omfattende, men ikke umuligt.

Søndag d 7/11-2010 var jeg ude at prøve det for første gang og udover den nødvendige grundindstilling stod det hele fuldstændigt standard. Ved take-off var min første indskydelse at det føltes syntetisk, men også helt vildt stabilt. Jeg prøvede også almindelig flyvning og noget 3D. Den almindelige flyvning (Idle-up1) gik meget godt, bortset fra at jeg syntes at rulningshastigheden var noget sløv, så jeg satte aileron Dual-Rate op til 120%, hvilket løste problemet. I 3D (Idle-up2) fandt jeg at den var fantastisk til at lave tic-tocs hele vejen rundt. Piro-flips derimod var jeg ikke rigtigt tilfreds med, for den højre pind skulle MEGET langt ud til siderne, for at den kunne komme rundt med et rimeligt antal piroetter. Dette "løste" jeg ved at sætte end-points (aileron og elevator) op til 120%, men det bevirkede (selvfølgeligt) at fliphastigheden blev helt vild (for øvrigt meget morsomt).

Godt hjemme satte jeg mig yderligere ind i sagerne, for jeg var ikke tilfreds med de 120% aileron Dual-Rate i Idle-Up1 samt at jeg havde sat endpointsene op på aileron og elevator. Jeg satte disse 2 ting tilbage til deres originale position. Ved at læse noget mere i manualen fandt jeg at under "parameter menu" er noget der hedder "Control Behaviour". Her bestemmer man hvor meget "Expo", der skal være på aileron og elevator. "Control Behaviour" satte jeg på "Radio", som betyder at BeastX ikke har nogen expo og man derfor har fuld kontrol via radioen. Jeg satte expo på 20% både i normal, idle-up1, idle-up2, og  idle-up3. Alle Dual-rate satte jeg på 100% undtagen aileron og elevator i normal-mode, hvor jeg satte dem på 60% (som jeg altid har gjort). Dual-Rate til halen står selvfølgeligt så de passer med de pirohastigheder JEG nu bruger.. For at fjerne lidt af den "låste" fornemmelse skruede jeg lidt ned for swashpladens "heading hold" (Skrue 1) og for at give mig selv lidt mere "autoritet" skruede jeg lidt op for "direct gain" til swashpladen (Skrue 2). Se billede herover. Jeg vidste ærligt talt ikke hvorvidt dette ville hjælpe noget som helst.

D 9/11-2010 er jeg ude at prøve det hele af igen og det viser sig at disse nye indstillinger stort set er lige i øjet. Helikopteren opfører sig som en drøm og alle manøvrer jeg prøvede denne dag kunne jeg udføre med lethed. Desværre var det vildt koldt og en anelse vind gjorde at fingrene hurtigt blev meget stive. Det eneste jeg nu mangler er at eksperimentere lidt med "Heading lock gain" i "Parameter menu" for at se om jeg ikke kan få halen til at blive lidt mere stiv. Den spjætter lidt til siderne når jeg laver hårde (og meningsløse) pitch-pumps.

D 10/11-2010. Jeg har sat en Futaba BLS251 haleservo på istedet for den Futaba 9254, der sad på før. Jeg har på fornemmelsen at den kan gøre halen mere stiv. Måske er det ikke fordi halen er indstillet forkert at den spjætter lidt, men fordi der nu kommer mere moment, hurtigere ud på rotoren, når jeg giver abrupt pitch. Måske denne hurtigere (og dyrere) hækservo kan hjælpe? Nu må vi se...

BeastX V3.0.

26/9-2012.

For et par måneder siden var jeg blevet så godt og grundigt træt af BeastX på min 600 at jeg besluttede at sætte det til salg. Beastx var lige blevet erstattet af en CGY750 fra Futaba. Grunden til at den blev sat til salg var at jeg havde meget svært ved at vænne mig til det, når jeg i en periode havde fløjet med Flybar. Den føltes syntetisk og den var ufølsom omkring midstick specielt samtidigt med piromanøvrer, hvilket gjorde at det var endog meget svært for mig at lave ordentlige piroflips (den manøvre elsker jeg bare).

Kort efter at den var sat til salg, lykkedes det mig faktisk at sælge den. Det var en fredag. Om lørdagen gik det op for mig at der lige var kommet en "V3.0"-opdatering. Jeg afblæste salget og besluttede mig at give det en chance mere i min T-Rex 500ESP. Jeg indkøbte et flybarless rotorhoved og nogle kortere specielle flybarless hovedrotoraksler.

 

 

 

 

 

Sådan kom det færdige resultat til at se ud. Jeg havde købt nogle "Align 3G" blade til den, men eftersom jeg har 4 par "SAB Red Devil" liggende ville jeg da lige prøve om det kunne lade sig gøre. Jeg checkede tyngedepunktet ud på begge typer blade og det viste sig at det lå nøjagtigt samme sted, både i længden og bredden.

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

Da gyropladen er af metal og helt flad på begge sider kunne jeg uden problemer montere modtageren øverst og BeastX nederst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det hele set fra neden!

 

 

 

 

 

 

Da det hele skulle afprøves viste det sig at fungere rigtigt, rigtigt godt. Jeg har valgt at have alle indstillinger standart, undtagen Flg. parametre:

Control behavior=Transmitter
Tail - HeadingLock Gain=High
Tail - Torque Precompensation (RevoMIX)=High-Rev
Cyclic Response=High
Pitch Boost=Medium

Med hensyn til "Pitch Boost", så er jeg ikke rigtigt sikker på at det hjælper mig, men jeg har valgt at give det en chance. Jeg har også prøvet at have "Cyclic Response" på "very High", men så har piroflips en tendens til at blive til piro Tic-Tocs istedet.
Sådan som tingene fungerer nu er jeg MEGET glad for at jeg beholdte BeasX. Tingene fungerer bare perfekt nu og jeg har enormt svært ved at se hvor man nu kan forbedre det. Det har alle fordele ved FBL og ingen ulemper. Hvis jeg absolut skal nævne noget, der ikke er 100% OK, så skal det være den smule delay der er i systemet, men det kan man altså uden de helt store problemer vænne sig til.

 

 

 

 

 

 

Her kan man se hvordan de 3 potmetre er indstillet. Nr 1 har jeg skruet ned, for at undgå en svag tendens til at helikopteren oscillerer og potmeter 3 har jeg skruet noget op, for at blive fri for en (efter min smag) blævret hale. Pot 2 har jeg ikke indstillet på i denne omgang. Ved V2 blev jeg nødt til at skrue den godt op. Jeg tror at det er muligheden for at indstille "Cyclic Response", der har gjort denne forskel. Måske vil jeg eksperimentere med den en dag. Jeg ved det ikke....
Jeg har endnu ikke prøvet deciderede flybarless hovedrotorblade på denne helikopter. Det ser jeg ikke nogen grund til, for den flyver perfekt (til mig, der hvor jeg nu engang er) og servoerne bliver ikke varme overhovedet, så de ser ikke ud til at lide overlast.

 

 

 

 

Hjem.